Hverdag

En typisk dag

Vi åbner kl 8.15 og mellem 9.00 og 10.00 spiser vi hjemmebagte boller og hygger med læsning og sang.

Formiddagene er meget forskellige, men det er her, der er mulighed for fordybelse med aktiviteter som fx tegne/male, læse bøger, spille spil – eller tage på legepladsen. Der er også plads til børnenes egne spontane lege.

Kl. 12.00 spiser vi frokost. Der holdes samling rundt om bordet, hvor vi synger inden maden. Efter frokost går alle, der ikke har været ude om formiddagen afsted på enten legeplads eller boldbanen. De små sover til middag.

Kl. 14.00 får vi frugt og eftermiddagsmad.

Kl. 16.00 lukker børnehaven – fredage kl. 14.00. Og ønsker man senere afhentning, kan det arrangeres.

Vi har naturligvis fokus på, at børnene får masser af vand i løbet af dagen, og de vil blive smurt ind i solcreme når de opholder sig ude. De dage, hvor det er virkeligt varmt, vil vi opholde os inde, ellers bestræber vi os på at komme ud og nyde det skønne klima hver dag.

Børnegrupper – de store og de små

Vi har børn i alderen fra 0 år og op til de er skoleparate.

Vi bruger hver dag vores dejlige legeplads i parken, beliggende lige ved siden af børnehaven. Vi vil nogle gange om ugen dele de mindre og store børn op efter behov.

Hvert år starter en storebørnsgruppe, som er den ældste børnegruppe i børnehaven. Gruppen mødes en gang om ugen en hel dag, og de øves blandt andet i at vente på tur, række hånden op og være mere selvhjulpne. Det sker som en forsmag på, hvad skoleverdenen byder på.